tirsdag den 29. november 2016

Cardigan i supersoft.

En cardigan i supersoft. Strikket på sp 8.
Brugt knap 350 gram. Jeg ser nu, at jeg vist har knaphuller i den forkerte side. Pyt.
Knapkanten er strikket med 12 m, 1r og 1v. Det er svært at beregne knapkanten, så jeg strikkede først den kant, hvor knapperne skal være. Rigeligt lang, strikket af på kontrastgarn. (Noter antal rækker) Efter montering, trævlede jeg de rækker op, der var for meget. Talte. Derefter var der styr på, hvor mange rækker, kanten med knaphuller skulle være. Så var det ligetil at beregne placeringen af knaphuller. De er strikket med hvilestilling over 4 rækker i højden.
Tegnede knapkanten ind i Designaknit. Markerede start på 1 og sidste knaphul. Så kan programmet  regne afstanden ud.







torsdag den 17. november 2016

Langt tørklæde

Meget langt stribet tørklæde. Strikket efter opskrift i bogen "Lunt strik"  af Marianne Østergard.
rustik-by-marianne.com
Det skal nok lige gås til, jeg synes måske det er for langt for mig. Men det vil tiden vise. Det kan bare kortes af, eller jeg kan lave et andet.




Grå cardigan

Strikket  efter opskrift i Hendes Verden nr. 45, udarbejdet for Hjertegarn,  omregnet til min strikkefasthed 28 m x 40 rk = 10 x 10 cm sp. 8. Jeg tror ikke den ligger på deres hjemmeside,  jeg købte bladet.


www.hendesverden.dk


 Jeg har ændret lidt ved lommen og sat kanter på tilsidst. I opskriften var der rib i bunden af lommeposen, jeg strikkede først ribben langs det, der er det rigtige forstykke, efter ribben viklede jeg lommemaskerne på. Til sidst blev bunden syet til med maskesting langs ribben.

Strikket i supersoft og brugt ca 350 g til str. M.

Fin model, stor tak til designeren.

mandag den 14. november 2016

Et par huer

Jeg synes, det er svært, at strikke huer, der ser ordentlige ud. Havde et par bundter uld fra Karen Noe liggende.

Jeg gjorde sådan:
Slå 130 masker op , 19 rk rib sp 6, 70 rk bobler sp 9 ca.
Slut med en glat rk, sæt masker sammen sådan at den tomme nål passer med  tuckmasken. 3 masker i arbejde , 1 Tom nål, sæt sp ned, strik 10 rk, sæt sammen til 1 Tom og 1 i arbejde. Strik 4 rækker og hiv tråden igennem.

Prøv den på dit lille hovede, hvis den passer, er det godt, ellers bedøm hvor meget mere eller mindre. Trævl op og strik igen. Jeg regner ikke på den slags småting, det er hurtigere at trævle op og strikke en gang til. Husk at notere op undervejs.

Den røde er der lidt flere rækker i toppen, det blev rettet i den lilla.






mandag den 24. oktober 2016

En lille og en stor

Sweater i str 3 år til en lille dreng i familien. Strikket i strømpegarn. Brugt 100 gram af hver farve plus lidt orange.





- Og så en til faderen

fredag den 7. oktober 2016

Elefanthue


Elefanthue.
omskrevet efter opskrift i bogen ”bliv ven med din strikkemaskine”

Ca 50 g Uldgarn eller lignende med en løbelængde på 420 m/100 gram.

Slå 100 masker op til rib, strik 30 rk rib sp 5

Flyt maskerne til hovedapparat. Fortsæt med sp 7. Strik hvilestrik for at få huen lidt højere i nakken. Sæt 5 gange 8 masker i hvil i begge sider (7+1). Strik 1 række over alle masker.

Strik 15 masker i hver side på hjælpegarn (eller i hvil).

Strik en ”sokkehæl”, i ”hælen” er der 24 masker i arbejde. Når ”sokkehælen” er færdig er der igen 70 masker på rækken. Sæt maskerne fra hjælpegarn op på hver side af de 70 m. (Eller sæt alle masker i arbejde, hvis du har strikket dem i hvil)

Sæt over til rib og strik 10 rk sp 6. Luk løst af.  


 

tirsdag den 19. juli 2016

Lime sommerbluse

 Ideen er tyvstjålet efter foto fra FB. Havde spurgt om Bente Rønberg ville sælge opskriften. Det ville hun ikke, så jeg har lavet den selv.  Jeg har strikket det hele i et stykke, kanten forneden har jeg ikke gjort noget ved. Synes det bliver for klodset med kan. Strikket at 2 tråde SARI. Garnet har tidligere været en tunika. Jeg brugte den ikke, så den blev trævlet op. Jeg gør ikke spor ved garnet andet end trævler op med garnvinden. Jeg bilder mig ind, at den elektriske vinder med trådspænding, vinder garnet godt stramt. Der er ingen "pukler" på garnet.