lørdag den 27. november 2010

Cognac tunika


Så blev den cognacfarvede tunika klar. Strikket af 2 tråde cashmere fra Weller.

2 tråde giver hos mig 32 m x 44 rækker lig med 10 x 10 cm. Forbrug 230 gram størrelse 40. Opskrift fra Juno garn, omregnet til mit garn. Nederdelen er strikket i 4 baner og syet sammet. Næste gang laver jeg den nok kun i 2 baner og strikker lidt flere masker sammen når overdelen strikkes. Ellers OK model.

Jeg har strikket den lidt fast, idet jeg ikke så gerne vil have "bagdel" i den. Til en trøje, ville jeg nok strikke en smule løsere.






torsdag den 18. november 2010

Dagens Tips


Er i gang med denne model fra Juno garn. Et tips til forkanten for at få passende vægt på forkanten, jeg har taget en bomuldssnor, lagt den mellem rib og hovedmaskine, knude på og et lod. Så er der jævnt nedtræk.
Bortset fra at jeg lige har trævlet op, ud af de 4 tråde jeg strikker med, brast 1 tråd. Et godt stykke senere - opdagede jeg det...........

tirsdag den 16. november 2010

Opsamling af efterårets strik


Let filtet Kauni









Cirkelsjal efter opskrift fra Juno Garn 3 tråde Merino


Rib tørklæde 2 tråde merino fra Juno




Filtet jakke 2 tråde merino. Opskrift og garn fra Juno





















Jeg kan godt se, at jeg bliver nødt til at have en gine - hvor skaffer I de pyntelige giner fra?

mandag den 15. november 2010

En model fra foråret


Tunika frit efter DROPS nr 113-24
4 tråde tynd uld
Glatstrik sp.7 29x38 = 10x10 cm.
Hulmønster sp. 6 kort nummer 3
150 masker vikles op, strik 10 rk. sp. 6 indtil stykket er 47 cm (150 rækker) Jeg har strikket nederdelen efter øjemål. -Sæt nederdelen masker sammen så det passer med maskeantallet til overdelen. Start strikkeprogrammet og kør.

Meget god model - brugt rigtig meget.

fredag den 12. november 2010

Min gamle strikkemaskine

Jeg har haft min strikkemaskine Sliver Reed 210 i cirka 20 år. Jeg har stort set strikket jævnligt - lidt i perioder. Her på det sidste er den blevet "gjort moderne". Jeg har fået den til at strikke interaktive. Jeg har ikke købt det store udstyr, men min mand har bikset det sammen af en gammmel USB mus, et par magneter. Det dyreste var portoen idet disse magneter ikke kan fås her på øen.

Det virker upåklageligt og jeg strikker næsten altid fra interaktiv. Jeg kan selvfølgelig ikke overføre mønsterstrik, idet det er en hulkortmaskine med 24 masker.

Den olivengrønne

Så blev den olivengrønne herretrøje færdig og er taget i brug.






Herretrøje: Alm. Mellemstor Herre (52-54)
Fakta: Oliven grøn tweed fra Weller, 50 % uld og 50% silke
Maskinstrikket : Spænding 10 Knitmaster
Maskeprøve: 26 masker x 34 pinde = 10 x 10 cm
Forbrug: 400 gram
Vasket: I hånden – senere forsøges med maskinvask.
20-1-2011
Garnet tåler fint maskinvask på 30 gr. uldprogram med uldvaskemiddel

mandag den 1. november 2010

Nu ligger den til tørre

Nu ligger den til tørre på badeværelsesgulvet, jeg synes, den så meget stor ud. Men giv tid, det ændrer sig sig. Men, hvis den skulle være for stor, sælger jeg den. Jeg har brugt ca. 400 gram. Jeg regner med at maskinvaske prøven en anden dag for at se, om det går, jeg tør ikke lige nu,
Tøsedreng

Olivengrøn

Jeg har lige lave strikkeprøve til det olivengrønne fra Weller http://garnudsalg.dk/silk-wool-tweed-11/oliven-tweed-23.html

Det er på min maskine sp. 10 der giver 26 m x 34 rækker til 10 cm.
Det er planen, at det skal være en ganske almindelig herresweater.