mandag den 23. januar 2012

Halsrør

For selv at kunne huske det. 1 tråd gråt 14/2 fra Garnudsalg.dk.
Slå op på k-garn - 130 masker spænding 4 - Hulmønster med kort nr. L1 i alt 253 rækker.
Kør af på kontrast garn og sy røret sammen med maskesting.

Tørklædet er beregnet til at trække over hovedet og 1 gang rundt om halsen. Tørklædet er afleveret og taget i brug. Det er dejligt at have et par store spoler garn i gængse farver til småting.
Forbrug i alt 45 gram - det giver en pris på ca 8 kr.

Jeg laver lige et par stykker mere.

søndag den 22. januar 2012

Her er den




Der er ikke nemt at fotografere i denne tid, og på en bøjle. Men den er meget vellykket, når den er på.

tirsdag den 17. januar 2012

Så er den færdig

Så blev trøjen strikket færdig og filtet. Det er meget spændende, hvordan det arter sig. Trøjen blev monteret helt færdig, derefter vasket på det program, der på min maskine hedder mix, ved 40 grader. Den blev vasket sammen med et badehåndklæde.

Tørret og damppresset og den passer nøje efter målene.

Den er strikket af det samme som de grønne herretrøjer. Men motivet på ryggen blev udeladt. Jeg kunne ikke få gjort det stort nok med enkeltmotiv. Det må blive en anden gang. Jeg syr knaphuller på symaskine når de passende knapper fundet. Så følger billede.

søndag den 8. januar 2012

Prøve til næste model

Det er meget længe siden jeg har strikket enkelt motiv. Jeg var nødt til at lave en prøve for at se, hvordan det går med filtning af det norske mønster. Frem med instruktionsbogen. Og sådan ser det ud. Prøven ligger nu i vaskemaskinen med et par cowboybukser.






Efter prøven var filtet og tørret, kan jeg se at mønsteret kun skal strikkes med 2 tråde Merino, Merinoen filter mere end hovedgarnet. Og så er et mønster over de 24 nåle lige lille nok efter filtningen. Jeg overvejer hvordan jeg lige får det bredere,  medens forstykkerne strikkes.

Dampresset og monteret

Den ser måske lidt sær ud på billedet. Men det er en lang lige model med smalle 3/4 ærmer

lørdag den 7. januar 2012

Næste projekt..

Så i går en trøje fra MASSAI - helt lige trøje med 3 knapper, glatte ærmer. Tynd filtet strik. Så var der et broderi eller noget på ryggen. Den må strikkes. Jeg har noget helt tyndt uld, prøven er strikket. Den bliver sat i gang. Jeg har bare ikke helt bestemt mig endnu med broderiet eller mønsteret på ryggen. Det var ligesom et enkelt motiv midt på ryggen helt oppe ved nakken. Min symaskine kan ikke brodere, men man kunne måske lavet noget i hånden...........

Kassebluse

Sort "kassebluse" med 3/4 ærmer. Strikket på bestilling og målt efter en anden model. Strikket i Juno Merino uld. Den skulle være så bred som mulig, dvs. jeg havde alle 200 nåle i brug. Dobbelt kant forneden og rullekanter i hals og ved ærmekanter. Ærmet er strikket ved at samle masker op langs for og bagstykke og så strikke med indtagninger til ærmet har den ønskede længde. Derefter 12 rækker med 1 spænding lavere, luk af. Jeg har sat mærker undervejs i form af en stump tråd.
Forbrug i alt 3 spoler. Billede følger efter montering.