lørdag den 28. april 2012

Færdig

Så blev Olive færdig og vasket. Den ser sær ud, det er et meget underligt design. Men da så mange er glade for den er den sikkert fin. Har prøvet den i fugtig tilstand , den er pæn når den kommer på. Jeg strikkede halskanten 4 rækker bredere med 1 ekstra indtagning. Jeg kunne se den var lige åben nok til mit brug. Ærmerne er ca 5 cm kortere end opskriften. Færdig vægt 210 gram med det hele. Holst garn farve mandarin plus diverse rester.

fredag den 20. april 2012

Alle andre har....

Rigtig mange har strikket Olive af Isager. Jeg tænkte, jeg havde luret opskriften ved at kigge rundt omkring. Men jeg tænkte, det kunne ikke passe. Fandt et sted, hvor opskrift kunne købes uden garn. Dog i USA -
Og hvad viser sig, den er lige så enkel som jeg troede. Så bare i gang ved strikkemaskinen. Kanterne skal dog strikkes i hånden.

Jeg undrer mig bare over at forstykket er så stort i forhold til ryggen. Man skulle tro, den ville trække skævt. Jeg tror nu nok, jeg vil tage flest masker ind foran ved borten forneden. Det er jo der, den ekstra vidde ligger.

Stykkerne er strikket og kanterne er sat igang. Jeg har strikket at Holst garn med den højeste spænding. Jeg ville aldrig have fundet på at strikke så løst, men når nu designeren har talt, så gør jeg det.

Jeg har strikket efter opskriften, blot vendt det hele om. Jeg har strikket de lige stykker først. Derefter har jeg samlet op til halskant. Det samme skal ske ved ærmekanter og kant forneden.

søndag den 15. april 2012

Babysæt

Babysæt med sømandsbobler. Strikket i 4 tr. uld rest fra lager. Maskinstrikket på sp. 4 efter mønster fra Juno garn. Jeg tror, det er endt med en størrelse 6 mdr. Ved disse små ting er jeg holdt op med at strikke en prøve. Jeg strikker et ærme og så kan det være strikkerprøven.

onsdag den 4. april 2012

En rosa dragt

En lille rosa dragt. Strikket på maskine med undtagelse af bærestykket.
Opskrift fra Sandnes katalog nr- 1206 og strikket i Mandarin Petit.
Garn og opskrift købt hos Bettekun

Så blev tæppet færdigt

Så er Det kongelige svøb færdigt og vasket klart til brug.
Strikket af Sandnes Lanet babyuld. Brugt 7 nøgler. Der var meget strikning, men et rart garn at arbejde med.