mandag den 23. september 2013

Færdig

Så blev model Egern færdig.
 







 Vasket og dampet og det hele. Den passer fint. Alle stykkerne er slået op med konstrastgarn og der er strikket retstrikkede kanter på pind nr. 3. Jeg har i dette tilfælde strikket kant foran og langs med V udskæringen og til midt bag i et stykke. Jeg kunne godt have lavet det hele ud i et, men manglen på en lang rundpind gjorde, at jeg delte midtvejs. Det er så også lettere at bedømme om kanten er passende.
Stikket af supersoft fra Garnudsalg, trøjen vejer 230 gram færdig.


Og se lige, jeg har fået en ny ven til at prøve tøj på. Hun er kommet rejsende helt alene fra Fåborg. Det skabte stor morskab på havnen i Søby,  da styrmanden kom med hende på nakken.

tirsdag den 17. september 2013

Sådan troede jeg


P9150005
Sådan tænkte jeg, at jeg kunne lave halsen med hvilestrik. Ved hulslæden kan man ikke have nåle i hvil. Så ville jeg sætte dem ud på k-garn.
Det gik ikke godt.
Det hele faldt af. Modellen blev ændret så rygstykket blev lige i halsudskæringen. Hvem ser da  også de par rækker.
Heldigt at det er en cardigan – med v udskæring, jeg strikker. Ellers måtte jeg finde en løsning.

Lace strikning i gang.


Model Egern.


P9150002P9150004P9150008
Jeg har bøvlet længe frem og tilbage for at finde ud af, hvordan dette mønster kunne strikkes. Der enkelt nok, men jeg ville have det på en bestemt måde.
Der var en del uheld undervejs:
  • 1 bøjet nål
  • tråden kom ikke rigtig i slæden, det hele på gulvet
  • hvilestillinger ved halsen gik ikke godt
  • slæden kørte ind i ærmet på min trøje, jeg kom løs ved egen hjælp.
Der skal ikke ret megen vægt på, jeg har kun sidekloer samt en kam med et lille lod. Det er især vigtigt ved de første par rækker, at det hænger ordentligt. Kantlodderne flyttes ofte.
Jeg strikker i højlandsgarn fra Garnudsalg på sp. 6+1 prik - trådspænding 1. Hulslæden strikker noget løsere end den almindelige slæde.
Jeg ved godt, at modellen måske ligner Daffodil fra Isager, men det er nu min egen. Strikket som jeg gerne vil have den efter inspiration fra billeder rundt omkring. Brugt Designaknit, men justeret lidt. Jeg har strikket ærmerne med hulslæden selvom der ikke er hulmønster. Grunden hertil er, at de ikke strikker nøjagtig ens, og jeg ville ikke til at lave nye strikkeprøver og beregninger.
Det ser ud som om jeg strikker norsk mønster, men der er bare fordi at lace modulet til DAK ikke er kommet endnu. Så strikkes det bare som norsk  mønster. DAK er i virkeligheden bare elektronisk hulkort. Det var voldte mig mest problemer, var at finde ud af i hvilken retning mønsteret skulle tegnes for at få det ens på begge ider. Men det lykkedes til sidst. Nu er trøjen ved at blive kantet.

søndag den 15. september 2013

Tankestreg

En lille tankestreg  i størrelse 2 år.
Strikket af nogle rester i Duo og Geilsk Uld.
Det stribede stykke er strikket påmaskine sp. 6, toppen og kanterne er strikket på pinde.
Vejer 80 gram færdig.
Det er meget godt at vide, når man har lidt rester.
tankestreg

lørdag den 14. september 2013

Hulslæde Til SilverReed SK 840

 

knitmaster 560L

Jeg har købt hulslæde på Ebay. Efter et tips fra Mona, var jeg heldig. Der var kun mig, der  bød på den. Jeg fik den for 60 £ plus forsendelse på 300 kr. 1 uge efter stod posten for døren med pakken. Slæden så ikke ud til at være brugt. Den kører fint efter den lige havde fået lidt hjælp med en lille skruetrækker. Det er ligesom om  de små magneter, der sidder foran, hopper op, så slæden ikke kan komme rigtig på. Der var ingen tilbehør med, men det er fint nok, for det findes på lager. For at prøve den af, lavede jeg lige et tørklæde, en gammel kending.

lace tørklæde

 

110 masker på sp. 5 med 4 tråde uldblanding.

Så strikkede jeg indtil jeg ikke havde mere garn i alt 485 rækker. Husk at slutte så mønsteret passser. Sy det sammen med maskesting og træk det over hovedet.

Vejer 175 gram.

Tørklædet kunne godt have været 10 cm længere.

Hulslæden kører rigtig godt med DesignaKnit, det er betydeligt nemmere  end tidligere med hulkort. Det er nemt at teste et mønster, hvor jeg tidligere skulle klippe hulkort og så var det hulkort spilt, hvis ikke mønsteret passede eller der var klippet fejl.

fredag den 6. september 2013

Testtrøje Sommersky færdig

test af sommersky størrelse large
Sommersky
Jeg har strikket en testtrøje efter Liselottes anvisninger på  sommersky
For sjovs skyld på maskine.

 Modellen er en grundopskrift på en cadigan, der kan  varieres i det uendelige. Men husk at strikke en prøve af  det mønster, du vælger. Strikkefastheden ændres meget.
Jeg har i dette tilfælde valgt håndstrikkede kanter. Rib forneden på en cardigan har en tendens til at trække for meget ind. Dobbelte kanter syntes jeg var for klodset.
Trøjen vejer ca. 210 gram færdig i størrelse large. Mit forbrug var ca. 250 gram, idet der måtte et par strikkeprøver til. Brug ikke optrævlet strikkeprøve til strikningen, det er meget at se. Brug evt. det optrævlede til kanter, hvis du er ved at være i garnnød.

 

søndag den 1. september 2013

Filtet vest

Filtet vest efter en opskrift fra Juno garn. Jeg har strikket den flere gange. Den er fantastisk god i brug. Manglede en vest til min nye skjorte. Strikket af Lambswool fra http://www.wools.co.uk/  2/17 strikket på spænding 7 og filtet i vaskemaskine. Jeg bruger det program, der på min maskine hedder MIX 40 grader sammen med et badehåndklæde.

Den vejer 200 gram.

Strikkeprøven skal vaskes på samme måde men med et ekstra håndklæde. Det skal være sådan, at det er det samme antal kilo ca. i maskinen. Det ligner noget, der er løgn, når den kommer af strikkemaskinen. Prøv opskriften fra Ulla, det er en fantastisk teknik, den er strikket med. Den bliver kun syet sammen på skulderne. Strik den evt. første gang af originalgarnet.