onsdag den 22. oktober 2014

Den stribede



Jeg har kigget meget efter velfærdsmodellen fra Bente Geil. http://www.geilsk.dk/butik/produkter/stort-strik/velfærdsmodel

Jeg har ikke haft opskriften, men har lavet den efter egne mål ved hjælp af Designaknit samt billeder på hendes hjemmeside. Striberne er tegnet op i Designaknit for at få en fordeling, som jeg ville have den.

Jeg har slået op med kontrastgarn og til sidst strikket kantene.

Kanterne strikkes sådan:  Slå 4 masker op og strik et par rækker sp. 4, slæden skal stå på C. Så kører den tomgang fra højre mod venstre. Hver gang slæden er i højre  side, sættes 1 maske fra kanten  på den yderste nål. Strik 2 rækker og fortsæt indtil alle masker er væk. Stik et par ekstra rækker til sammensyning. De overskydende rækker trævles af ved sammensyning.

Jeg havde ikke inden jeg gik i gang bestemt mig for hvilken farve, der skulle bruges til den 3. Farve. Derfor strikkede jeg kontrastmasker over 40 masker, der hvor lommen skulle være. 4 rækker inden og  6 masker midt for lommen blev sat af til knaphul.
Hvis 3 farve, var bestemt, ville jeg have strikket lommeposen ved at sætte kjolemaskerne i hvil og strikke hele lommeposen med den 3. Farve.
I dette tilfælde, strikkede jeg i 2 lommestykker ved at samle masker op fra kontrastgarnet og strikke lommestykket. På det yderste lommestykket, strikkes 1 række spænding 10 til fold og efter 4 rækker laves knaphullet. Jeg strikkede ryggen først for at kunne bedømme hvor lommen skulle være.

Den blå er uld fra Geilsk, den sorte og grønne er Holst garn. 
Strikket på spænding 7.

3 kommentarer:

  1. Super flot. Er den rummelig nok til + rumpe?

    SvarSlet
  2. Ja det er den, men ikke til min rumpe. Kjolen har fået en ny ejer...
    Er da bare gået i dang med en til min rumpe.

    SvarSlet
  3. Hvor er den blevet god ;)
    Fint knaphul ;))

    SvarSlet