onsdag den 22. oktober 2014

Den stribede



Jeg har kigget meget efter velfærdsmodellen fra Bente Geil. http://www.geilsk.dk/butik/produkter/stort-strik/velfærdsmodel

Jeg har ikke haft opskriften, men har lavet den efter egne mål ved hjælp af Designaknit samt billeder på hendes hjemmeside. Striberne er tegnet op i Designaknit for at få en fordeling, som jeg ville have den.

Jeg har slået op med kontrastgarn og til sidst strikket kantene.

Kanterne strikkes sådan:  Slå 4 masker op og strik et par rækker sp. 4, slæden skal stå på C. Så kører den tomgang fra højre mod venstre. Hver gang slæden er i højre  side, sættes 1 maske fra kanten  på den yderste nål. Strik 2 rækker og fortsæt indtil alle masker er væk. Stik et par ekstra rækker til sammensyning. De overskydende rækker trævles af ved sammensyning.

Jeg havde ikke inden jeg gik i gang bestemt mig for hvilken farve, der skulle bruges til den 3. Farve. Derfor strikkede jeg kontrastmasker over 40 masker, der hvor lommen skulle være. 4 rækker inden og  6 masker midt for lommen blev sat af til knaphul.
Hvis 3 farve, var bestemt, ville jeg have strikket lommeposen ved at sætte kjolemaskerne i hvil og strikke hele lommeposen med den 3. Farve.
I dette tilfælde, strikkede jeg i 2 lommestykker ved at samle masker op fra kontrastgarnet og strikke lommestykket. På det yderste lommestykket, strikkes 1 række spænding 10 til fold og efter 4 rækker laves knaphullet. Jeg strikkede ryggen først for at kunne bedømme hvor lommen skulle være.

Den blå er uld fra Geilsk, den sorte og grønne er Holst garn. 
Strikket på spænding 7.

Knudelue

Lille hue stikket i supersoft fra Holst garn. 
Den er foret med bomuld/uld fra fra garnudsalg. ( de vågne kan kende at det en en rest) Fårene skulle have haft sorte ben, men jeg havde kun en mørkegrå på lager til bund, og så ville den sorte ikke blive synlig
Jeg slog op på kontrast garn og strikkede dobbelt kant. Tilsidst  samlede masker jeg op fra indersiden af folden med foergarnet.  Uld/bomulden er en smule tykkere end supersoft, så jeg sprang over hver 5 maske. Strik lige op til stykket er ca 2 cm kortere. Flyt maskerne sammen 2 og 2 og sæt de tomme nåle ud af arbejde. sæt spændingen ned med 1 og strik, sæt spænding ned med 1 prik for hver anden omgang. Strik ca 1 cm og træk en tråd igennem maskerne og træk sammen. Man kan godt strikke det hele ud i en køre, men det holder godt sammen på denne måde. Til en størrelse 2/3 år slog jeg 120 masker op. Kanten er strikket på sp. 5 og resten på sp. 7.

Jeg laver ikke strikkeprøve til den slags småting, det er hurtigere at trævle op, hvis det ikke passer helt.....😉
Strik evt. Foret af på kontrastgarn, så er det nemt at trævle et par rækker op, hvis foret er for langt.
Mønsteret har jeg købt her

http://hyggestrik.dk

Rigtig god ide med at binde toppen på den måde. Jeg vil gerne give 25 kr for den opskrift/ide og det giver en dejlig varm hue, idet den er dobbelt.

Må hellere lave en med øreklapper til det sidste nye  barnebarn, 1 uge gammel.

tirsdag den 7. oktober 2014

Striber med designaknit og farveveksler YC6

Når man vil strikker et stribe mønster, er det fint, at tegne stribefordelingen op i DAK og integrere det i mønsteret. Når man så strikker interaktivt med farveveksler i gang, melder damen, hvornår, der skal skiftes. Det er dejligt, at man inden der strikkes, kan får det fulde overblik over striberne.

PAS på kun at have lige antal rækker, ellers går det i uorden med farveveksleren.


torsdag den 2. oktober 2014

Trøje fra " strikkeboka"

Strikket lige efter bogen.
Jeg rettede dog mønsteret til sådan at det blev placeret midt på stykkerne. Jeg tog 5 cm af ærmelængden og bluselængden.
Strikket at noget merinould og den brune er en rest silke/uld. Den tynde tråd i krave og ærmer er  tynd hør fra bagerst i skabet. 
Det skulle have rullet lidt mere. Det gjorde det inden det blev vasket. Men det må være sådan.