fredag den 16. december 2016

Glædelig jul til alle

Måske det sidste strik for i år.
Maskinen er støvsuget og smurt...
Nisserne er strikket helt efter en opskrift lige her http://www.filcolana.dk
Meget fin og gennemarbejdet opskrift, lige til at strikke på maskine. Jeg er sikker på, at designeren er maskinstrikker......
 Jeg har brugt 3 tråde acryl garn fra http://www.ac-strik.dk/. Sokkerne er strikket i en rest strømpegarn.






søndag den 11. december 2016

TV2 blusen

Denne er inspireret af en bluse studieværten havde på engang i sommer. Strikket af Tibet, fra AC strik
http://www.ac-strik.dk/index2.php?420&id=12
Blusen vejer 150 gram.
Den er strikker med faschion lace. Det er lidt tidskrævende, idet man skal køre mange gange uden garn for at flytte masker. Med koncentration lykkedes det. Jeg bliver nok ikke forfalden til den type hulmønstre. Simple lace er i mange tilfælde også nydeligt. Man skal nok være strikker for at se, at denne type lace, tager meget lang tid.

Efter vask meget lækkert strik, godt garn.



tirsdag den 29. november 2016

Cardigan i supersoft.

En cardigan i supersoft. Strikket på sp 8.
Brugt knap 350 gram. Jeg ser nu, at jeg vist har knaphuller i den forkerte side. Pyt.
Knapkanten er strikket med 12 m, 1r og 1v. Det er svært at beregne knapkanten, så jeg strikkede først den kant, hvor knapperne skal være. Rigeligt lang, strikket af på kontrastgarn. (Noter antal rækker) Efter montering, trævlede jeg de rækker op, der var for meget. Talte. Derefter var der styr på, hvor mange rækker, kanten med knaphuller skulle være. Så var det ligetil at beregne placeringen af knaphuller. De er strikket med hvilestilling over 4 rækker i højden.
Tegnede knapkanten ind i Designaknit. Markerede start på 1 og sidste knaphul. Så kan programmet  regne afstanden ud.







torsdag den 17. november 2016

Langt tørklæde

Meget langt stribet tørklæde. Strikket efter opskrift i bogen "Lunt strik"  af Marianne Østergard.
rustik-by-marianne.com
Det skal nok lige gås til, jeg synes måske det er for langt for mig. Men det vil tiden vise. Det kan bare kortes af, eller jeg kan lave et andet.




Grå cardigan

Strikket  efter opskrift i Hendes Verden nr. 45, udarbejdet for Hjertegarn,  omregnet til min strikkefasthed 28 m x 40 rk = 10 x 10 cm sp. 8. Jeg tror ikke den ligger på deres hjemmeside,  jeg købte bladet.


www.hendesverden.dk


 Jeg har ændret lidt ved lommen og sat kanter på tilsidst. I opskriften var der rib i bunden af lommeposen, jeg strikkede først ribben langs det, der er det rigtige forstykke, efter ribben viklede jeg lommemaskerne på. Til sidst blev bunden syet til med maskesting langs ribben.

Strikket i supersoft og brugt ca 350 g til str. M.

Fin model, stor tak til designeren.

mandag den 14. november 2016

Et par huer

Jeg synes, det er svært, at strikke huer, der ser ordentlige ud. Havde et par bundter uld fra Karen Noe liggende.

Jeg gjorde sådan:
Slå 130 masker op , 19 rk rib sp 6, 70 rk bobler sp 9 ca.
Slut med en glat rk, sæt masker sammen sådan at den tomme nål passer med  tuckmasken. 3 masker i arbejde , 1 Tom nål, sæt sp ned, strik 10 rk, sæt sammen til 1 Tom og 1 i arbejde. Strik 4 rækker og hiv tråden igennem.

Prøv den på dit lille hovede, hvis den passer, er det godt, ellers bedøm hvor meget mere eller mindre. Trævl op og strik igen. Jeg regner ikke på den slags småting, det er hurtigere at trævle op og strikke en gang til. Husk at notere op undervejs.

Den røde er der lidt flere rækker i toppen, det blev rettet i den lilla.






mandag den 24. oktober 2016

En lille og en stor

Sweater i str 3 år til en lille dreng i familien. Strikket i strømpegarn. Brugt 100 gram af hver farve plus lidt orange.





- Og så en til faderen

fredag den 7. oktober 2016

Elefanthue


Elefanthue.
omskrevet efter opskrift i bogen ”bliv ven med din strikkemaskine”

Ca 50 g Uldgarn eller lignende med en løbelængde på 420 m/100 gram.

Slå 100 masker op til rib, strik 30 rk rib sp 5

Flyt maskerne til hovedapparat. Fortsæt med sp 7. Strik hvilestrik for at få huen lidt højere i nakken. Sæt 5 gange 8 masker i hvil i begge sider (7+1). Strik 1 række over alle masker.

Strik 15 masker i hver side på hjælpegarn (eller i hvil).

Strik en ”sokkehæl”, i ”hælen” er der 24 masker i arbejde. Når ”sokkehælen” er færdig er der igen 70 masker på rækken. Sæt maskerne fra hjælpegarn op på hver side af de 70 m. (Eller sæt alle masker i arbejde, hvis du har strikket dem i hvil)

Sæt over til rib og strik 10 rk sp 6. Luk løst af.  


 

tirsdag den 19. juli 2016

Lime sommerbluse

 Ideen er tyvstjålet efter foto fra FB. Havde spurgt om Bente Rønberg ville sælge opskriften. Det ville hun ikke, så jeg har lavet den selv.  Jeg har strikket det hele i et stykke, kanten forneden har jeg ikke gjort noget ved. Synes det bliver for klodset med kan. Strikket at 2 tråde SARI. Garnet har tidligere været en tunika. Jeg brugte den ikke, så den blev trævlet op. Jeg gør ikke spor ved garnet andet end trævler op med garnvinden. Jeg bilder mig ind, at den elektriske vinder med trådspænding, vinder garnet godt stramt. Der er ingen "pukler" på garnet.

 

lørdag den 11. juni 2016

Bluse med hulmønster


Strikket i 3 tråde bomuld 28/2 i sp. 6 med hulslæde. Maskemønsteret har jeg fundet i en ældre bog på nett
Dette mønster kan ikke strikkes med hulkortsmaskine, idet rapporten er 10 masker. Det er et almindeligt lace mønster, der kører uden at garnet skal ud af maskinen. Jeg har tegnet det ind i designaknit, og der ser det sådan ud:




tirsdag den 24. maj 2016

Sommertop

Sommertop strikke i 2 tråde bomuld fra AC strik. Den er strikket på sp. 6, kunne godt være en spænding løsere.

Kanten i halsen er strikket som en rullekant. Ved siden af maskerne i hvil, har jeg samlet masker op i begge sider, strikket 8 rækker på sp.5, 1 række sp. 10 og hæklet af. Ved ærmekanterne samlet masker op langs kanten og strikket på samme måde. Der er taget en lille smule ud til ærmet, men den kan sagtens bare strikkes lige op, sæt et mærke, ved ærmet. Det letter monteringen.

Den blev en smule større end beregnet, men det er fint. Den har en let a facon og sidder pænt,  når den er på.

Inspirationen er hentet fra Ravelry, jeg har ikke købt mønsteret, men tegnet den op i Designaknit efter diverse fotos.
Den er set Her











søndag den 15. maj 2016

Bluse med hulmønster

IHulmønster strik. Strikket efter inspiration fra model fra Kenzo.
her er den set

Strikket med lace slæden på spænding 4 og garnet har en løbelængde på 600 m pr 100 gram.



Mine hulborter ligger ikke så tæt, som den originale. Lidt med vilje.....



fredag den 29. april 2016

En mere af samme slags

Endnu en poncho. Strikket af supersoft. Der bruges ca 200 gram af den grå og lidt rester i kontrastfarve.

torsdag den 28. april 2016

Poncho

Poncho strikket efter opskrift fra AC strik. Den er strikket som klip og sy i Jaquardstrik. Der er her brugt 2 tråde af den blå og kun 1 tråd af den hvide. Det giver en rigtig fin kvalitet. I mange tilfælde er 2 og 2 tråde for tykt. Prøv med 1 tråd af den ene. Kanterne er strikket for sig selv og syet på i hånden. Kanter er overlocket og derefter syet sammen på almindelig symaskine.




torsdag den 21. april 2016

Lyseblå

Strikket at 2 tr bomuld fra AC strik. 1 stk. 400 grams spole er lige knap nok til en bluse med lange ærmer. Atter kunne designaknit beregne garnforbruget. Så lavede jeg 3/4 ærmer - det gik så lige. 30 gram til overs incl strikkeprøven. Strikkeprøven passer ofte lige til en halskant. Designaknit er fantastisk til at beregne garnforbrug. Vær opmærksom på, af garnet kryber temmelig meget i vask....så strikkeprøven skal vaskes ind der måles.

Derudover en helt almindelig bluse uden de store krumspring.










søndag den 27. marts 2016

En poncho mere

Poncho igen også i supersoft.
Farve er brun (Conker) og vanilje. Kanter i poppy og venetion. Garn fra Holst Garn.




torsdag den 17. marts 2016

Poncho

En poncho strikket af supersoft. Dejlig model.
Strikket på sp. 8.1, kanter på sp. 6.








onsdag den 16. marts 2016

En sweater

Garnudsalg i Gug havde nogen spoler billigt uldgarn, 100 kr for 7-800 gram. Det blev til en ganske almindelig sweater til at bruge til alt muligt. Intet andet. 50 kr i materialepris...
Det kan lige gå. Strikket på spænding 9, der her giver 26 masker på 10 cm.

 

søndag den 13. marts 2016

Rundtrøje


Trøje strikket i 1 stykke på tværs. Brugt supersoft på en løsere spænding end normalt. Der er en del vidde i ryggen, det falder flot, når det er lidt løst. Trøjen starter med kontrastgarn inden det vikles op med garnet.Derefter et antal rækker på lavere spænding. Så sættes alle masker i hvil og der strikkes interaktivt. Sidesømmen køres på kontrastgarn, skillerråd og kontrastgarn igen. Så sættes de masker, der skal bruges til ærmet i gang med forlængede rækker. Når ærmet er færdigt, strikke ærmesømmens masker på konstrastgarn og køres af maskinen. Så samles maskerne fra sidesømmen op igen og der strikkes videre. Jeg har denne gang ikke gjort noget ved kanterne, det gør ikke noget, at de ruller i så tyndt strik. Jeg har i nakken og hen til forreste raglan, samlet masker op og strikket 10 rækker på fastere spænding, for at undgå at det trækker sig i brug. 
Designaknit filen ligger lige her, du må gerne bruge den til eget brug.
Husk du skal have designaknit på din PC for at åbne den.










mandag den 7. marts 2016

Trøje i jaquard strik

1 tråd Panama på spænding 0-0 i jaquard strik. Brugt 1 tråd uld 28/2 fra AC strik. Med en strikkefasthed på 37 masker på 10 cm havde jeg lige nåle nok på maskinen. Den øverste del er strikket som cut and sew. Jeg overlockede kanterne og syede sammen i hånden. Det går, men det bliver aldrig noget, jeg bliver glad for. Næste gang lukker jeg af og tager ind. 

Belægninger er strikket sammen med forstykkerne. Fin metode, idet det kan være svært at lave knapkanten i det tynde garn. Jeg har hæftet belægningerne på indersiden.


Sådan ser delene ud inden montering.











tirsdag den 2. februar 2016

Herresweater

 




 

Herretrøje i 3 tråde uld 28/2. Garn fra http://www.garnspecialisten.dk/

Mønsterstrikket på sp. 6. Ribkanterne er i 2-1 rib. Halskanten ligeså, men bøjet dobbelt. Jeg synes, det giver lidt mere hold i halskanten ved herremodeller. Der er brugt i alt 475 gram. Modellen lavet i designaknit men tilpasset i målene, den skulle nemlig ikke være en stor sweatermodel, men en let sweater.


 
 
Ved denne skulle der tages ind med 3 masker i hver side af ærmekuplen flere gange. Jeg synes det er besværligt at lukke masker af i mønsterstrik. Jeg har brugt en løs tråd til at lukke af med, dvs. jeg har lukket af modsat slæden. Det  har jeg gjort indtil der skulle lukkes 1 eller 2 masker af, der har jeg brugt dækkernålen.
 


Sådan ser det ud færdigt, det er nemmere og det bliver ikke så klodset. Kunne også være gjort med hvilestrik. Men der går nemt kludder når der er 2 gange 3 tynde tråde, der skal henover hvilemaskerne.
 
 
 



onsdag den 27. januar 2016

Benvarmere

Et par Benvarmere til en der trængte. De er temmelig lange, går op over knæet. Strikket fra oven og ned, jeg synes det er hurtigere at tage ind end ud. 


Rellana strømpegarn 420 m pr 100 gram
Mønsterstrik 32x33 masker/rækker på 10 cm.
Mønsterstrik sp 8 rib sp 4

128 masker 27 rækker rib 
Tæller = 0
Tag ind i hver side på hver 6. Række til rækketæller 84
Herefter på hver 5. Række til række 120
Sæt over til rib og strik 34 rækker og 1 række spænding 10
Hækl af.

Færdig, sy sammen med maskesting.
Brugt 110 gram sort og 60 gram grå.



mandag den 25. januar 2016

Herresweater

Sweater til svigersønnen. Den er bestilt efter et billede, han havde set. Maskemønsteret kan man mange gange tælle ud efter de gode fotos, forhandlere lægger på nettet.

Modellen er tegnet i Designaknit efter de ønskede mål. Jeg har strikket af strømpegarn sp. 8. Brugt  325 gram sort og 250 gram naturfarvet.






lørdag den 23. januar 2016

Filtede fingerhandsker



Jeg har strikket fingerhandsker i supersoft. Strikket på spænding 10. Der bruges mindre end 50 gram. Der er søm på den ene side af hver finger. Jeg kunne godt have strikket i rundstrik, men jeg synes, det er hurtigere at strikke fladt. Det er et fint sofaarbejde at sy sammen. Der kan nemt sys i den yderste maskelænke, fordi de er så løse.

 De grønne er prøvehandsken, nu skal der lige fabrikeres nogle stykker.
Sådan ser de ud inden vaskemaskinen.

Jeg vasker på et mix program ved 40 grader med almindelig vaskepulver sammen med et badehåndklæde. Programmet kører 50 min. De skal ikke filte så meget som f.eks hjemmesko og huer.



Efter vask passede de rigtig fint. Tag dem på og træk fingrene lidt tilrette. 





tirsdag den 19. januar 2016

En blå mere

Nok en marineblå herresweater. Men denne gang uden sømandsbobler. Jeg prøvede denne gang, at strikke kraveindsatsen i 2-1 rib. Det er Ok, men der er plads til forbedringer...
Brugt ca 7 pakker Rellana strømpegarn a 100 gram. Strikket på spænding 6 der giver en strikkefasthed på 32 masker og 41 rækker på 10 cm. Begge herretrøjerne er færdige blevet et par centimeter længere end beregnet. Jeg kan se, at forholdsvis store trøjer giver sig en smule i længden. Men hellere for lange end for korte.




mandag den 18. januar 2016

Endnu en sømandssweater

Igen strikket af Rellana strømpegarn. Stor herrestørrelse. Nu må den da passe modtageren.
Brugt 7 pakker a 100 gram.

torsdag den 14. januar 2016

Jeg har fået garn at fra 
Woolspire. Dejligt.
Jeg valgte 2 grå farver og tænkte, det kunne blive en overdel at en art. Jeg skal lige prøve,,om det kan maskinstrikkes Det tror jeg bestemt.

søndag den 10. januar 2016

Sweater med norsk mønster

Nevøen på 15 ville gerne have sådan en sweater. OK, det havde jeg ikke lige regnet med. Han sendte et billede og så lavede jeg den efter billedet. Jeg har ikke lavet den voldsom stor, som vi havde dem i '60 erne.  Da var det en stor vams. Denne er strikket i strømpegarn. Det er det eneste garn jeg kan finde, der holder godt til herresweatere og som også bare kan komme i vaskemaskinen. Der må gerne være en lille smule nylon i.

Strikket på spænding 6. Man skal huske at tage højde for, at mønsterdelen har et lidt andet antal rækker på 10 cm end glatstrik. Desværre kan Designaknit ikke håndtere 2 forskellige strikkefastheder. Så der må regnes lidt. Ved denne, har strikket en prøve af glatstrik og en prøve af hele rapporten i mønsterstrik. Derefter regnes lidt om. Jeg har brugt ca 450 gram sort og 50 gram hvidt. Halskanten er en dobbelt ribstrikket kant. Dvs. Det dobbelte antal rækker og så foldet om til vrangen og syet løst fast.
Det giver en god fast kant, der kan tåle at blive brugt.








Sømandssweater.

Endnu en sømandssweater. Strikket i Rellana strømpegarn fra den gamle rok i Ærøskøbing. Brugt 500 gram. Modtageren syntes desværre, den var lidt for stram. Så jeg må lige lave en mere, øv. Det er altid det sværeste at bedømme, hvor rummelig folk ønsker en trøje....

tirsdag den 5. januar 2016

Hue

Hue til en næsten teenager. Hun har bedt om en hue ligesom bedstefars jagthue men med pink. Jeg syntes ikke lige det var så passende med det samme motiv......

Fandt et billede på nettet og strikkede. Jeg strikker ikke noget til de unge og deres børn, uden det enten er bestilt eller de har vist mig et billede. Selvom det ikke tager mange øjeblikke at strikke en hue, så alligevel. Jeg kunne ikke stå for den pinkfarvede kvast. Strikket i strømpegarn fra den gamle rok i Ærøskøbing,kvasten er også herfra. Kvasten bliver sat fast med en knap, for jeg tror ikke den tåler vaskemaskinen.