torsdag den 13. april 2017

Bluse med raglan og hulmønster

Opskrift fra Juno Garn. Strikket i Panama fra AC strik. Opskriften er omregnet til dette garn. Halvt bomuld og halvt acryl. Strikket på sp 6, det giver 28 m og 40 rk. Meget dejlig kvalitet, der falder dejlig tungt. Brugt ca 400 g
Jeg laver kanterne på en anden måde. Jeg slår op på kontrastgarn, inden mønsteret begynder, 1 række alm glat. Ellers er det muligt at fange maskerne bagefter. Når kanter skal strikkes, samler jeg maskerne fra den første række op med retsiden mod mig selv. Strikker 6 rækker og hækler af.




torsdag den 30. marts 2017

Dip dye også her

Denne er strikket i hånden  efter opskrift på pind nr 4,
Fin effekt med farveskift. Kunne nok også strikkes på maskine, men så skal det ikke være 2 tråde coast. Garnet er fra Holst Garn.  Holst garn er min foretrukne inden for disse typer garn. Altid i orden og man får ikke noget mystisk garn i en underlig farve og kvalitet.

Strikket forskellige lilla og grå farver,  4pk a 50 gr grå og 1 pk af hver af kontrastfarverne.
Dejlig model og den passer. Må ikke krybe i vask....

lørdag den 25. marts 2017

bluse med lille maskemønster

Strikket i 1 tråd tibet (uld og silke fra AC strik)  og 2 tr merino 28/2. Strikket på sp 4. Kunne lige være på maskinen. Strikkefastheden blev 36 m x 38 r til 10 cm. Ved tyndt garn med 2 tråde, må trådene ikke være lange på bagsiden.
Ved ærmegabshøjden har jeg bare byttet de to farver om. Kanter er glatstrikkede i merino sp 2. Jeg forsøgte en anden metode til kanten, det gik, men var ikke nogen fordel. Pænt nok på retsiden, men vrangen er ikke så pæn, som når der strikkes sammen, som jeg plejer..



onsdag den 22. marts 2017

Rød bluse med bobler

Min gamle bluse med bobler var slidt op. Strikket en ny. Noget meget lækkert garn købt ved Garnudsalg for længe siden. Det er caschwool 17/2 -  20% kashmir, 7% angora, 45% merino, 20% viscose samt 8 %polyamid. En skam, at det ofte er særpartier, som man ikke kan få mere af. Strikket på sp.6 i bobler. Glatstrikkede kanter på sp. 4.

tirsdag den 21. marts 2017

Dot

Sweater str 3 år.  Strikket efter opskrift fra http://hyggestrik.dk/butik/strikkeopskrifter-til-boern/dot/
Brugt i alt ca  150 g  supersoft.

Der er ikke fejl ved halskanten, jeg skulle have udeladt den sidste række prikker eller strikket halskanten i f.eks pink. Den limegrønne prik går ligesom ind i den petrolfarvede kant.

lørdag den 4. marts 2017

Endnu en fra maskinstrikkeboka

Denne gang strikket i supersoft i mørk lilla og lys grå. Det grå i kanterne er strikket i Drops Lace. En god model og modtageren blev glad for den og den passede. Næste gang den skal strikke, vil jeg se om det ikke er muligt, at strikke kraven som rundstrik. Sømmene i siderne ville jeg gerne undgå.

mandag den 27. februar 2017

Tørklæde

Denne gang har jeg strikket det lidt kortere end det første. Dette beholder jeg nok selv. Farverne er ikke gode i lyset. Men det er lime, petrol, koks og grå. Farveveksleren er dejlig ved stribe strik.

fredag den 17. februar 2017

Herresweater

Strikket i noget mix supersoft. Helt almindelig uden noget. Rib kanter og hals, sådan. Strikket på sp 7. Vejer 350 g.




mandag den 13. februar 2017

Dejavue




Dejavue fra Marianne Østergaard i Ribe.  Det er en opskrift til håndstrik, men den er nem at omsætte til maskinstrik. Dog kan den ikke strikkes på hulkortsmaskiner på grund af mønsterrapporterne.
Garn og opskrift kan købes hos Marianne Østergaard.

Modellen er lidt et gensyn med det vi strikkede i '80 erne med de store ærmer, der går ned til taljen. Det er en meget rummelig model.








torsdag den 26. januar 2017

Handsker

Handsker strikket efter opskrift i Maskinstrikkeboka. De er sjove at strikke. Man skal følge opskriften meget nøje ellers passer maskemønsteret ikke. Strikket med Brugsens strømpegarn sp. 9. Passer fint. Det lykkedes, at få nr 2 handske ens. Man skal strikke spejlvendt, ja. Maskemønsteret spejlvendes og indstilles til slæde start i venstre side. Der skal ikke strikkes med kantmaske i DAK, det er indbygget i mønsteret.


tirsdag den 24. januar 2017

Mønsterstrikkede sokker

et par sokker til søster.  Jeg har lavet dem bredere om underbenet ved at slå lidt flere masker op og tage ind ned til ankel. De er syet sammen i den ene side. Det kan ikke indgås ved mønster strik. Det er svært at beregne, men jeg strikkede først, som jeg troede.... trævlede op og rettede til. Det er hurtigere end strikkeprøve og beregninger. Selvfølgelig noteret op og gemt til en anden gang.
Rellana strømpegarn fra den Gamle Rok i Ærøskøbing. Ca  50 g af hver farve. Strikket mønster på sp 7, hæl og tå sp 5.





søndag den 8. januar 2017

Hurtige vanter til børnehavebørn

1 pk brugsens strømpegarn og en rest mønster sokkegarn giver 2 par handsker.

slå 48 masker op, strik 23 rk rib sp 5/5. Sæt op på hovedmaskine. Strik 12 rækker, sp 8.  Sæt alle masker i hvil undtagen til 10 yderste i venstre side. Strik 15 rækker kontrastgarn over disse 10 (tommeltot) Fortsæt med hovedgarnet til i alt rk 35 fra rib. Strik en strømpehæl over halvdelen af maskerne (10 m i toppen). Kør af på kontrastgarn og maskesy sømmen.
klip kontrastgarnet ved tommeltotten over på midten og sæt de 20 masker op. Strik 14 rk, Strik hver 3. maske sm og strik 1 rk. Sæt hver 2 maske sm og strik 2 rk. Træk tråden igennem.
Strik den anden vante medtommeltot i modsatte side.
Sy sammen med maskesting.

De mønsterstrikkede er strikket med 1 sp. højere og er par rækker mere i højden. Brug mønster med korte tråde på bagsiden,


søndag den 1. januar 2017

Stjernesweater

Sweater  i str 2 - 3 år. Strikket i Hverdags, Du store alpaca,  fra https://woolspire.com/shop/da/ 
maskinstrikket på sp 9.
Dejlig blød trøje.
Brugt 3 pk koksgrå og 1 pk lys grå.